
Når samarbejdet mellem kunde, bank og leasingselskab fungerer, skaber det værdi. Det er samarbejdet med I/S Fauerbirk et godt eksempel på.
I/S Fauerbirk er en moderne planteavlsbedrift med base i Skævinge, Nordsjælland. Her driver far og søn, Bent og René, 1.800 hektar landbrug sammen med 14 ansatte. De er kunder hos SJF Bank, hvor Stig Warming er deres rådgiver – og gennem Stig er Leasing Fyn blevet en aktiv sparringspartner, når det gælder finansiering af virksomhedens investeringer.
I dag har I/S Fauerbirk leasingaftaler for et tocifret millionbeløb hos Leasing Fyn, fordelt på en række forskellige maskiner og udstyr – og mere er på vej. Senest er der landet en aftale om finansiering af to nye Claas mejetærskere.
Vi er stolte af at bidrage til væksten i dansk landbrug – og glade for det tætte og tillidsfulde samarbejde med både kunde og bank.














































