En stærk fælles indsats giver de bedste resultater!
Vi er glade for at kunne dele en succeshistorie fra vores tætte samarbejde med Sparekassen Sjælland-Fyn. Vores fælles kunde, Tim Klonaris fra Urtebækgaard, rettede henvendelse til os med et ønske om at lease en mejetærsker – specifikt en Case IH Axial Flow 8250 med et skærebord på 35 fod, som kan ses på billedet.
Efter lidt forhandlinger lykkedes det at få aftalen på plads, takket være det stærke samarbejde mellem Leasing Fyns finansieringskonsulent Anders Holm Jeppesen og Thomas Lindgreen fra landbrugsafdelingen i Sparekassen Sjælland-Fyn. Sammen har vi skabt en individuel tilpasset leasingaftale, der imødekommer Urtebækgaards specifikke behov.
Denne case er et glimrende eksempel på, hvordan vores tætte samarbejde kan skabe værdi for vores kunder. Ved at tilbyde én indgang til finansieringen sikrer vi en hurtig og fleksibel sagsbehandling, som gør en reel forskel for vores kunder.
Vi er stolte af vores partnerskab med Sparekassen Sjælland-Fyn og ser frem til at fortsætte med at skabe skræddersyede løsninger, der understøtter vores kunders succes.