Skip to main content
  Upload
Login til Forhandlerleasing

Det gode samarbejde mellem Ranum Efterskole College og Leasing Fyn

Udgivet: d. 24. oktober 2020

“Vores aftale med Leasing Fyn sikrer, at vi kan give vores elever det bedste af det bedste!”

På Ranum Efterskole College, der er en af landets største efterskoler, går man ikke på kompromis med udstyr, inventar og IT. Derfor har skolen siden 2005 haft en aftale med Leasing Fyn.

450 nye elever starter hvert år på Ranum Efterskole College i Nordjylland. Eleverne kommer med høje forventninger og drømme om et efterskoleophold ud over det sædvanlige. De forventninger sætter efterskolen en stor ære i at indfri, blandt andet ved at have en god aftale med Leasing Fyn, fortæller forstander på Ranum Efterskole College, Olav Storm.

”Vi ønsker, at vores elever oplever, at der er konstante forbedringer og nye aktiviteter, når de starter hos os på efterskolen. Derfor har vi en strategi, der sigter mod, at skolens økonomi hvert år har cirka samme finansieringsudgifter. Derfor har vi valgt at lave en aftale med Leasing Fyn, hvor vi kan foretage forskellige løbende udskiftninger. IT-udstyr udskifter vi for eksempel hvert tredje år, inventar hvert femte år, og det samme for undervisningsudstyr såsom sejlbåde og dykkerudstyr. På den måde sikrer vi, at vores udstyr altid er i orden” fortæller Olav Storm.

Den leasingmodel, som Ranum Efterskole benytter sig af, har mange fordele – også økonomisk. Blandt andet er det en gevinst for skolen, at der ikke opkræves moms med det samme som ved kontantkøb, men at ydelserne betales løbende inklusiv moms.

”Det betyder, at vi fra starten kan investere 25 procent mere i vores projekter, fordi momsen først skal betales senere. Derved faciliterer vi en større volumen og et økonomisk grundlag, der er mere bæredygtigt end ellers” siger Olav Storm.

Leasingstrategien giver skolen en bedre likviditet i driften, og forstanderen ser det samtidig som en fordel, at der er flere samarbejdspartnere omkring skolens økonomi end bank og kreditforening.

 

Fleksibilitet er nøgleordet

På Ranum Efterskole College vil man allerhelst bruge de fleste af skolens ressourcer på elevarbejdet. Derfor er det vigtigt med en leasingaftale, hvor der ikke bruges unødig mange kræfter på administration.

”Leasing Fyn har en meget personlig og fleksibel service, der er altafgørende for os. Den betyder, at vi laver overordnede og samlede rammer for vores investeringer, så hvert enkelt leasingprojekt ikke kræver en masse særskilt administration. Vi har som følge af den aftale kunnet øge vores aktivitet hurtigt og har ikke i hvert tilfælde skullet bruge kostbare ressourcer på kontakt. Det har været med til at holde administrationsomkostningerne væsentligt nede for os” siger Olav Storm.

 

Den gode personlige kontakt

Det er altafgørende for Ranum Efterskole College, at samarbejdet med Leasing Fyn er så smidigt og ukompliceret som muligt. Olien, der får samarbejdet til at glide, er for Ranum Efterskole College den tætte personlige kontakt.

Interesseret I at at tale med en af vores medarbejdere? – så finder du os alle sammen her.

Du kan altid få fat i os hurtigt ved at ringe på 62 61 20 20  – vi er klar til at hjælpe dig!