40 år med gode relationer
Året er 1983, og fire fynske sparekasser ønsker at træde ind på det nye og omfangsrige leasingmarked, der i øjeblikket oplever stor efterspørgsel fra erhvervslivet.
Visionen er tydelig, og med en startkapital på 5 millioner kroner har de fire sparekasser som mål at opnå succes på Fyn.
Sammen beslutter de at grundlægge Leasing Fyn med en idé om at tilbyde leasingfinansiering primært til sparekassernes egne erhvervskunder, men også til andre erhvervsdrivende på Fyn.
“I kraft af vores yderst konkurrencedygtige leasingpriser står vi stærkt i kampen om leasingkunderne på Fyn, der fremover kan drage fordel af at have et lokalt leasingfirma,” udtaler forretningsfører Kurt Madsen.
Leasing Fyn i dag har meget til fælles med virksomheden fra 1983. Vi hviler nu på et solidt fundament med opbakning fra tre pengeinstitutter: Sparekassen Sjælland-Fyn, Middelfart Sparekasse og Fynske Bank.