Gå til hovedindhold
Upload
Login til Forhandlerleasing

Forfatter: Anne

Ny mand til leasing på Sjælland

Vi har udvidet med en finansieringskonsulent på Sjælland til at servicere vores transport- og industrikunder.

I Leasing Fyn har vi netop sagt velkommen til Casper Pedersen (telefon 23213565 eller mail casper.pedersen@leasingfyn.dk). Casper er allerede i fuld gang med at hjælpe vores kunder og forhandlere inden for primært transport- og industri-brancherne med leasing.

Casper er 38 år, oprindeligt fra Falster og bor i Ballerup. Han har 20 års erfaring fra den finansielle sektor – og har de sidste 6 år arbejdet med leasing. Casper har derfor et rigtigt godt kendskab til de muligheder, der kan bringes i spil, når det drejer sig om at finde lige præcis den finansieringsløsning, der er bedst i forhold til den enkelte virksomheds situation og behov. Og bedst af alt – så er han altid frisk på en god snak om finansiering.

Så hvis du har brug for sparring i forhold til dine overvejelser – eller helt konkrete planer – om at investere i nyt udstyr, så er du velkommen til at kontakte ham. Og det gælder om at være i god tid, for der er jo desværre generelt lange leveringstider på rigtigt meget udstyr for tiden.

Udover Casper så har vi 3 finansieringskonsulenter mere til at servicere vores kunder og forhandlere på Sjælland – og så dækker vi i øvrigt hele landet – og hjælper gerne på tværs af brancher – du kan finde kontaktoplysninger på alle vores finansieringskonsulenter her:

Kontaktoplysninger til din sparringspartner når det gælder leasing

2020 bød på et godt resultat til os for 11. år i træk!

Her kan du læse lidt om, hvordan det er gået for os i 2020.

Vores direktør Kurt Madsen siger:

”Værdien af loyale og erfarne medarbejdere er enorm, og vores medarbejderes mangeårige relationer til vores mange trofaste kunder betyder, at vi år efter år kan skabe flotte resultater”.

Vi kom ud af 2020 med et overskud på 20,1 mio. kr. og nåede et samlet udlån på 2.300,7 mio. kr.. En stigning i udlånet i forhold til året før på 104,3 mio. kr. svarende til en vækst på 5%.

Vi er en virksomhed, der vægter de personlige relationer i vores samarbejder meget højt. Vi gør, hvad vi kan for at være til stede med den rigtige løsning for den enkelte kunde – og at være tilgængelige og imødekommende.  Godt 6.000 kunder har lige nu en eller flere leasingaftaler hos os – og det er vi glade for! Tak til vores kunder og forhandlere for at have os som deres foretrukne samarbejdspartner, når det gælder leasing.

Hvis du har brug for sparring til din virksomheds investeringsplaner her i 2021 – så kan du finde vores medarbejdere her.

Gode relationer skabt i gummistøvler – og i øjenhøjde!

Hos Leasing Fyn trækker finansieringskonsulent Peter Meggers gerne gummistøvlerne på og går med i maskinhuset, marken eller stalden, når han mødes med sine kunder i landbruget. Han er selv landmand og har mange års erfaring som finansiel landbrugsrådgiver og kender derfor alt til de udfordringer, hans kunder kan stå med, når de skal bruge nyt udstyr.

Hos Leasing Fyn er det vores overbevisning, at den personlige relation skaber det bedste fundament for et godt og tillidsbaseret forhold til vores kunder. Derfor prioriterer vi det at lære vores kunder godt at kende højt – ligesom vi gør os umage for, at de hurtigt bliver trygge ved os.

Peter Meggers, der er ny finansieringskonsulent hos Leasing Fyn i det Sydjyske, når det gælder kunder inden for landbrugs- og entreprenørbrancherne, er et af flere gode eksempler på, at vi går målrettet efter at have medarbejdere, som har blik for at møde kunder i øjenhøjde. Peter Meggers er tidligere finansiel landbrugsrådgiver i et pengeinstitut og har derfor et unikt forhåndskendskab til de landmænd, der er hans primære kunder hos Leasing Fyn.

”Som tidligere landbrugsrådgiver ved jeg, at erhvervet, i visse pengeinstitutter har svært ved at få finansieret nødvendige investeringer. Så når jeg nu i mit job hos Leasing Fyn hører, at en landmand står og mangler nyt udstyr, er jeg helt klar over, hvori udfordringen består. I dag er reglerne i pengeinstitutterne meget firkantede, mens vi her hos Leasing Fyn stadig kan hjælpe landmændene” siger han.

Peter Meggers kender ikke kun til landbruget qua sit tidligere job. Han har også en unik indsigt i branchen, da han er selvstændig landmand ved siden af sit job hos Leasing Fyn.

”At jeg selv har landbrug gør, at jeg er nysgerrig og har en helt naturlig interesse for kundernes bedrift. Det er nemt for mig at sætte mig i deres sted, når de taler om udfordringerne i branchen” siger han.

Vi vil kende vores kunder 

For Peter Meggers er det helt naturligt, at han, inden han møder en kunde første gang, har sat sig grundigt ind i, hvem han kommer ud til. Det handler både om at tage kunden seriøst, men ligeledes om fra starten at lægge grundpillen til en god og tillidsfuld relation.

Det nytter ikke at dukke op uden at ane, om kunden har grise eller køer. Der er jo mange spillere på markedet, der udbyder det samme som os, og jeg tror, at den personlige relation til syvende og sidst har stor betydning for, hvem kunden vælger at lease hos. Skulle jeg eksempelvis selv ud at købe en bil, så ville jeg helt sikkert selv ende med at købe hos ham, hvor relationen var bedst” siger han.

Vi går med i marken og maskinhuset

For Peter Meggers er et godt kundebesøg et besøg, hvor han selv får lov at trække gummistøvlerne på og komme med rundt og se bedriften. Det er her de gode snakke ofte opstår, og her han får det kendskab til stedet, som på den lange bane kan være nyttigt.

”Jeg vil helst møde kunderne ude i bedriften og ikke bare ved køkkenbordet. Som regel vil de også meget gerne vise frem. Hvis kunden for eksempel fremover kommer i en situation, hvor han har brug for at lease noget mere eller større og derfor ringer til mig, er det godt for mig allerede at have set og fået et indtryk af bedriften” siger han.

Interesseret i at finde ud af hvad vi kan hjælpe din virksomhed med? – så er du velkommen til at kontakte os!

BO AAGAARD
Finansieringskonsulent
Landbrug og entreprenør
Nord- og Midtjylland
Direkte: 41 72 45 23

STEEN ELNEGAARD
Finansieringskonsulent
Landbrug og entreprenør
Fyn
Direkte: 63 61 20 41

PETER MEGGERS MATTHIESEN
Finansieringskonsulent
Landbrug og entreprenør
Sydjylland
Direkte: 54 58 10 45

ANDERS HOLM JEPPESEN
Finansieringskonsulent
Landbrug og entreprenør
Sjælland
Direkte: 23 21 35 69

LARS THØSTESEN
Finansieringskonsulent
Landbrug og entreprenør
Midtjylland
Direkte: 63 61 20 42

MORTEN QWIST
Finansieringskonsulent
Landbrug og entreprenør
Sjælland og Øerne
Direkte   23 21 35 66

Forhandlerleasing – hvad er det?

Forhandlerleasing – hvad er det?

Forhandlerleasing kan ses som et samarbejde mellem en forhandler af leasingegnet udstyr og et leasingselskab. Det giver forhandleren mulighed for at have et leasingforslag med ud til kunden, når vedkommende sælger sine produkter”.  Sådan beskriver Niels Henrik Olsen, kundechef for forhandlerleasing-afdelingen i Leasing Fyn, hvordan forhandlerleasing i korte træk hænger sammen.

Forhandlerleasing har været en del af Leasing Fyns DNA helt fra begyndelsen. Faktisk kom den første leasingaftale, vi lavede i Leasing Fyn tilbage i 1983 fra et forhandlersamarbejde, da en fynsk forhandler skulle sælge et kasseapparat. Aftalen blev etableret af vores nuværende direktør Kurt Madsen.

Inden for nogle brancher medfølger der serviceaftaler til de produkter, der sælges. For at gøre oplevelsen bedre og mere overskuelig for slutkunden håndterer Leasing Fyn ligeledes ofte denne koordinering med serviceudbyderen, så det hele samles på én faktura.

Fordelagtigt for både forhandler og kunde

”Når en forhandler tilbyder sine produkter til kunderne, kan forhandlerleasing fungere som et ekstra salgsværktøj” siger Niels Henrik Olsen. Når en potentiel kunde præsenteres for et produkt, er det meget naturligt, at vedkommende først og fremmest tænker over, hvordan behovet ser ud for det givne produkt og dernæst de praktiske aspekter i forhold til, hvordan udstyret skal finansieres.

Hvis der er for mange tanker, der handler om, hvordan det kan lade sig gøre at finansiere produktet, kan det være, at tanken om behovet for – og udbyttet af – produktet bliver forstyrret af tanker om finansieringen. Så hvis en forhandler kan gå ud og pille finansierings-elementet ud af ligningen, kan det give kunden maksimal fokus på produktet. Det kan medvirke til, at handlen går igennem” uddyber Niels Henrik Olsen.

På den måde bevarer kunden sin likviditet i sin virksomhed, og forhandleren får solgt sit produkt.

Ingen branchegrænser

Som udgangspunkt er der ingen brancher, som ikke er egnet til forhandlerleasing ifølge Niels Henrik Olsen, og han forklarer:

”I min afdeling sidder vi mest med IT-udstyr, herunder kopi- og printløsninger og AV-udstyr. Derudover bruges forhandlerleasing også ofte til storkøkkenudstyr, kaffeautomater, el-stabler, alle former for industriudstyr og lignende – i alle typer af virksomheder.

Tidligere har vi i Leasing Fyn delt en artikel om nogle af de mere utraditionelle brancher, vi bevæger os i, som du kan læse her. I denne artikel forklarer finansieringskonsulent Jan Hartvig, at et kriterie for at kunne oprette en leasingaftale, uanset branche, er, at: ”Der skal være et maskinnummer eller serienummer, så man til enhver tid kan pege på en maskine og sige, at det er Leasing Fyns.”

Den gode relation

Leasing Fyns vision om at arbejde med den gode relation skinner også igennem i forhandlerleasing-afdelingen.

”Vi gør meget ud af at have finansieringskonsulenter ude i marken, der møder forhandlerne på deres hjemmebane. De snakker med dem om aktuelle kunder, hvad de gerne vil have, og hvad vi kan tilbyde dem, og hvordan de kan bruge leasingfinansiering som et salgsværktøj” forklarer Niels Henrik Olsen.

Hos Leasing Fyn lægger vi stor vægt på tilgængelighed. Forhandlerne skal altid have mulighed for at kunne komme i kontakt med de medarbejdere, de har dialogen med, så de altid kan få besvaret eventuelle spørgsmål, få status på sager og få afklaret, hvor sagerne står henne. Desuden har vi hos Leasing Fyn den erfaring, det kræver at kunne vejlede vores forhandlere bedst muligt. Vi tilfører altså forhandleren noget merværdi, som også smitter af på salget af produktet.

”At betjene forhandlere kræver en speciel indsigt i vores finansieringsprodukt, men også en indsigt i forhandlernes dagligdag. Det vil sige, at vi har en forståelse for, hvordan vi kan hjælpe en forhandler i særlige situationer. Det er ikke noget, man bare lige gør. Det kræver en hel masse træning, og man skal være opmærksom på mange ting, som for nogen kan virke ubetydelige, men for en sælger hos en forhandler kan det være guld værd. Det kommer med erfaring, og den har vi” uddyber Niels Henrik.

Derudover har Leasing Fyn gjort sit for at følge med den digitale udvikling og gjort den administrative del af en forhandlerleasingaftale nem for dem, der ønsker, at alt skal foregå digitalt. Vi ved dog også, at mange stadig foretrækker den mere traditionelle tilgang, og derfor står det forhandlerne frit for, hvorvidt de håndterer underskrifter og lignende online eller på print.

Interesseret i et samarbejde om Forhandlerleasing?

Interesseret i at læse mere om Forhandlerleasing – og din virksomheds muligheder så klik her

Kontakt en finansieringskonsulent i Forhandlerleasing for at høre mere

Det gode samarbejde mellem Ranum Efterskole College og Leasing Fyn

“Vores aftale med Leasing Fyn sikrer, at vi kan give vores elever det bedste af det bedste!”

På Ranum Efterskole College, der er en af landets største efterskoler, går man ikke på kompromis med udstyr, inventar og IT. Derfor har skolen siden 2005 haft en aftale med Leasing Fyn.

450 nye elever starter hvert år på Ranum Efterskole College i Nordjylland. Eleverne kommer med høje forventninger og drømme om et efterskoleophold ud over det sædvanlige. De forventninger sætter efterskolen en stor ære i at indfri, blandt andet ved at have en god aftale med Leasing Fyn, fortæller forstander på Ranum Efterskole College, Olav Storm.

”Vi ønsker, at vores elever oplever, at der er konstante forbedringer og nye aktiviteter, når de starter hos os på efterskolen. Derfor har vi en strategi, der sigter mod, at skolens økonomi hvert år har cirka samme finansieringsudgifter. Derfor har vi valgt at lave en aftale med Leasing Fyn, hvor vi kan foretage forskellige løbende udskiftninger. IT-udstyr udskifter vi for eksempel hvert tredje år, inventar hvert femte år, og det samme for undervisningsudstyr såsom sejlbåde og dykkerudstyr. På den måde sikrer vi, at vores udstyr altid er i orden” fortæller Olav Storm.

Den leasingmodel, som Ranum Efterskole benytter sig af, har mange fordele – også økonomisk. Blandt andet er det en gevinst for skolen, at der ikke opkræves moms med det samme som ved kontantkøb, men at ydelserne betales løbende inklusiv moms.

”Det betyder, at vi fra starten kan investere 25 procent mere i vores projekter, fordi momsen først skal betales senere. Derved faciliterer vi en større volumen og et økonomisk grundlag, der er mere bæredygtigt end ellers” siger Olav Storm.

Leasingstrategien giver skolen en bedre likviditet i driften, og forstanderen ser det samtidig som en fordel, at der er flere samarbejdspartnere omkring skolens økonomi end bank og kreditforening.

 

Fleksibilitet er nøgleordet

På Ranum Efterskole College vil man allerhelst bruge de fleste af skolens ressourcer på elevarbejdet. Derfor er det vigtigt med en leasingaftale, hvor der ikke bruges unødig mange kræfter på administration.

”Leasing Fyn har en meget personlig og fleksibel service, der er altafgørende for os. Den betyder, at vi laver overordnede og samlede rammer for vores investeringer, så hvert enkelt leasingprojekt ikke kræver en masse særskilt administration. Vi har som følge af den aftale kunnet øge vores aktivitet hurtigt og har ikke i hvert tilfælde skullet bruge kostbare ressourcer på kontakt. Det har været med til at holde administrationsomkostningerne væsentligt nede for os” siger Olav Storm.

 

Den gode personlige kontakt

Det er altafgørende for Ranum Efterskole College, at samarbejdet med Leasing Fyn er så smidigt og ukompliceret som muligt. Olien, der får samarbejdet til at glide, er for Ranum Efterskole College den tætte personlige kontakt.

Interesseret I at at tale med en af vores medarbejdere? – så finder du os alle sammen her.

Du kan altid få fat i os hurtigt ved at ringe på 62 61 20 20  – vi er klar til at hjælpe dig!

Leasing Fyn medarbejdere fra Landbrug og entreprenør afdelingen

Gode relationer – en grundsten i Leasing Fyn

Gode relationer – en grundsten i Leasing Fyn

I Leasing Fyn er gode relationer det,  vores værdier drejer sig om. Det skinner igennem i alt, hvad vi foretager os. Internt såvel som eksternt.

Direktør i Leasing Fyn, Kurt Madsen, forklarer, hvorfor netop det med  relationerne er vigtigt:

Kunderne vil gerne handle med nogen, som de kender, og som de føler, de har tillid til. Derfor gør vi os meget umage med at være troværdige overfor kunderne og skabe den gensidige tillid.

Medarbejderne i Leasing Fyn stemmer i, når vigtigheden af den gode relation sættes i tale, og de fremhæver også, at tilgangen og vigtigheden af det med relationer også mærkes internt.

Det interne skinner igennem i det eksterne

Vi lægger rigtig stor vægt på humøret. Vi skal være positive og hjælpe hinanden. Vi spænder næsten ben for os selv for at hjælpe både kunder og leverandører, så vi når i hus med de ting, som vi gerne vil.” Sådan beskriver finansassistent Mette Nylandsted Andersen dagligdagen i Leasing Fyn. Når vi internt fokuserer på at hjælpe hinanden, skaber det ikke mindst en god kollegial stemning, men det giver i sidste ende også et bedre resultat i forhold til samarbejdet med vores kunder og forhandlere.

Anciennitet og erfaring

De gode interne relationer er måske årsag til, at flere af medarbejderne har været en del af Leasing Fyn i rigtig mange år. 10 års jubilæum er ret almindeligt. Vores anciennitet og erfaring giver os de bedste forudsætninger for at sammensætte de rigtige finansieringsløsninger for vores kunder og forhandlere.

Vores brede erfaring og gå-på-mod omkring nye brancher har også resulteret i, at vi i dag finansierer mange forskellige typer af udstyr, hvilket bidrager til en spændende og varieret hverdag.

Jeg plejer at sige, at vi har sådan cirka alt udstyr til en rigtig god James Bond film.” Sådan beskriver Mette Nylandsted Andersen Leasing Fyns tilgang til virksomheder på tværs af brancher og med forskellige behov for leasing af udstyr. Vil du vide mere om leasingaftaler ud over det sædvanlige, så kan du læse mere her.

En del af Leasing Fyn

Ud over at hjælpe og motivere hinanden i hverdagen, bliver der også gjort en indsats i Leasing Fyn for at opretholde de gode interne relationer. Finansassistent Jeanette Weiskvist Wolfsberg fortæller, at Leasing Fyns værdier gør det muligt for hende at få sit privatliv til at harmonere med sit arbejdsliv og tilføjer: ”Vi har nogle gode arrangementer, hvor vores familier også bliver inddraget, og det gør, at når man arbejder hos Leasing Fyn så føler man også, at man er en del af Leasing Fyn.

Med mere end 35 års erfaring som leasingselskab, der prioriterer de gode personlige relationer, tør vi godt sige, at det er en tilgang, der virker. Den virker for vores medarbejdere i Leasing Fyn – og det er helt klart vores indtryk,  at den også virker for vores kunder og forhandlere.

 

Interesseret i at læse mere om Leasing Fyn?så følg linket til Om Leasing Fyn og Leasing Fyns værdier her.

Vil du i kontakt med en af vores medarbejdere? så følg linket til oversigten over vores medarbejdere her.

Hos Leasing Fyn finder vi altid den bedste løsning

Det kan godt være, at din leasingaftale er billig, men er det den bedste løsning for din virksomhed?

Hos Leasing Fyn tror vi på, at leasing handler om mere end bare pris. Det handler om at finde den bedste løsning. Og en leasingaftale er meget mere end ”bare” en pris.

Vi går meget op i at give den rette vejledning – altid med udgangspunkt i kundens bedste. Det handler for os om at  komme 360 grader rundt i vores dialog med jer som kunde, sådan at vi kan give jer den bedste løsning.

“Jeg oplever, at mange fejlagtig tager prisen for at være alt, når det gælder leasing, og glemmer vigtigheden af god vejledning. Men jeg vil mene, at det vigtigste er at finde de bedste løsninger, og det er vi gode til hos Leasing Fyn. Det er faktisk det, vi er bedst til.”

Casper Pedersen, finansieringskonsulent i Transport og Industriafdelingen/Sjælland.

 

Vi gør meget for at forstå din virksomhed

Hos Leasing Fyn er vi nysgerrige og oprigtig interesserede i at lære jeres virksomhed at kende. I dialogen med vores kunder forsøger vi at sætte os så meget ind i kundens virkelighed som muligt for på den måde, kan vi bedst hjælpe. Jo mere åben og ærlig dialog vi kan have med vores kunder jo bedre – det er vores indgangsvinkel til forretninger. Vi vil eksempelvis rigtig gerne have indsigt i jeres  eksisterende finansielle aftaler, se jeres regnskaber og  tage en god snak om jeres udfordringer og behov.

 

Kort sagt – så er det vigtigt for os i et samarbejde at opnå indsigt i og forståelse for jeres virksomhed, så vi er klædt godt på til at give jer de bedste finansielle løsninger. Det er noget, vores finansieringskonsulent Casper gør meget ud af.

 

God forretningsforståelse er vigtig for os. Vi ser på sammenhænge, potentialer og udfordringer og får defineret hvilke elementer, der har indflydelse på, hvad og hvordan Leasing Fyn bliver en god spiller i processen. Det sikrer værdi for jer og virksomheden, og vi får på den måde forhåbentlig et godt og langvarigt samarbejde. Når vi indgår i et samarbejde, så gør vi det helhjertet og med et fælles mål for øje – nemlig jeres virksomheds mål. På den måde kan vi garantere, at vi  altid finder den bedste løsning for lige præcis jer.

I får det, I har behov for

Med udgangspunkt i jeres konkrete behov, så kan vi skræddersy en pakkeløsning til  jer. Eksempelvis kan vi sammen med jeres leasingaftale tilbyde forsikring af det udstyr, I vil investere i.

Leasing er tillid

Vi ved, at leasing er en tillidssag. Som kunde skal du kunne have tillid til, at vi vil jeres virksomhed det bedste. Den tillid værner vi om, for den har afgørende betydning for vores samarbejde.

“I mit arbejde vægter de personlige relationer mest. Jeg værdsætter enormt meget, at jeg kan gøre en mærkbar forskel for mine kunder. Og at de kan have  tillid til, at jeg gør det bedste for dem.  Det er derfor, at jeg hver dag forsøger at hjælpe så godt, som jeg overhovedet kan.”

Caper Pedersen, finansieringskonsulent i Transport og Industriafdelingen/Sjælland.

 

Vi mener, at det er lige præcis den tilgang, der gør os bedre end alle de andre på leasingmarkedet. Vi arbejder hårdt for at opnå vores kunders tillid. Det er jer som kunde, og de ting vi gør bedre for jer, der driver os i vores hverdag.

Derfor tør vi godt at garantere, at vi altid finder den bedste løsning for jer!

 

Interesseret I at at tale med en af vores medarbejdere? – så finder du os alle sammen her.

 

Et af Danmarks ældste leasingselskaber

Er erfaring lig med kvalitet?

Ikke altid. Bestemt ikke. Men hos Leasing Fyn er det faktisk tilfældet. Vi har været i branchen siden 1983, og vores erfaring som et af Danmarks ældste leasingselskaber, samt vores stab af medarbejdere med høj anciennitet er noget, vi er stolte af. Det er vi fordi, denne erfaring faktisk kommer til udtryk i vores arbejde. Og den er til gavn for de virksomheder, vi samarbejder med.

Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen?

I hverdagen kommer vores erfaring til udtryk i den ekspertise og forretningssans, vi kan tilbyde vores kunder og forhandlere. Vi har et indgående kendskab til de brancher, som vores kunder og forhandlere arbejder i.  Vi har en forståelse for, hvad de forskellige brancher kræver af likviditet og ikke mindst udstyr. Derudover har vi fingeren på pulsen, når det kommer til det finansielle marked.  Det gør, at vi sammen kan finde frem til den leasingløsning, der er den rette både nu og på sigt. Disse erfaringer skaber tillid og grobund for gode relationer, som er vigtige for os.

Kendskab til brancherne

Hans Tobiasen, ejer af en moderne virksomhed inden for landbrugs-, kloak- og entreprenørarbejde, at Leasing Fyns brancheselskab også har været essentielt for hans virksomhed Hans Tobiasen A/S.

”Det er klart, at jeg helst vil være foran og have de rigtige og de mest moderne maskiner, og det kræver jo, at Leasing Fyn er fleksible, og det har jeg ikke oplevet, at de ikke er. Altså – de er ikke så bange for det, for de kender markedet. Jeg tror, at det er vigtigt, at de har forstand på maskiner, og det har de.” 

Nogle af de områder Leasing Fyn har stor erfaring indenfor, er transport, industri, landbrug, entreprenør, billeasing, forhandlerleasing og maskiner til golfbaner.

Vi er ikke så bange for at gå ind i brancher, vi ikke kender til. Eksempelvis har vi fornylig indgået samarbejde om leasing af et stort biogasanlæg. Hvis du vil læse mere om, hvordan vi griber nye brancher an og tilegner os den nødvendige viden og erfaring, kan du læse mere i denne artikel om Leasingaftaler ud over det sædvanlige.

Kendskab til markedstendenser

Mindst lige så vigtigt det er for os at kende til vores kunders og forhandleres brancher, lige så vigtigt er det at være opmærksomme på tendenserne på det finansielle marked. Begge dele har indflydelse på den rådgivning, vi giver.

Thomas Darving fra Leasing Fyn har været i den finansielle branche i over 30 år, og han har tidligere udtalt, at han i sit arbejde har oplevet krisetider, hvorfor en af hans mærkesager er, at virksomhederne skal finansiere deres aktiver med lang gæld.
”Der kommer en krise igen. De virksomheder, der har likviditet, overlever krisen, mens dem, der ikke har, ikke overlever.
Derfor er det vigtigt, at man får finansieret sine aktiver på leasing. Det skal man tænke på i de gode år, også selv om man synes, at man har overskudslikviditet.”

I denne artikel i Transportmagasinet har Thomas Darving uddybet ovenstående.

Hos Leasing Fyn er det en topprioritet at opretholde gode relationer med vores kunder og forhandlere, og vi tror på, at vores erfaring og anciennitet kan bidrage til denne relation.

I mange års erfaring indgår også mangeårige samarbejdsaftaler

En stor del af vores kundekartotek består af mangeårige samarbejder. Vores mission er nemlig ikke blot at låne penge ud til virksomheder, vores mission er at rådgive om finansiering.

Med både branche- og personligt kendskab til vores kunder og forhandlere kan vi sammensætte leasingløsninger, der er tilpasset den enkelte virksomheds behov, det pågældende udstyrs levetid og lignende. På den måde kan vi bidrage til luft i økonomien, så der er mulighed for at ændre retning og skifte udstyr, hvis det på sigt skulle blive nødvendigt.

Vil du i  dialog med en medarbejder? – du finder vores medarbejdere her

Vær klar til miljøindsats

Vær klar til miljøindsats

Interesseret i at læse nogle gode råd fra vores kundechef i Transport- og industriafdelingen Thomas Vandkrog Darving? Thomas har netop udtalt sig til en artikel i Transportmagasinet.

I vores Transport- og industriafdeling sidder der et hold af specialister, der er klar til at servicere dig – så tag endelig fat i os, hvis du vil have en god snak om din vognpark.

Hvad gør jeg, hvis ikke min virksomhed er i transportbranchen?

Vi tilbyder leasing på tværs af brancher i hele Danmark –  derfor vil vi også gerne hjælpe din virksomhed selvom den ikke er i transportbranchen. Vi har eksempelvis mange kunder i landbrugsbranchen, entreprenørbranchen og inden for industien.

Du kan finde vores medarbejdere her.

Hvem er Leasing Fyn?

Læs mere om hvem vi er, og hvad vi står for her på vores side. Find ud af hvem vi er ejet af, hvor mange vi er, og hvordan vi kan hjælpe dig med leasing.

Følg linket til Om Leasing Fyn.