Leasingaftale ud over det sædvanlige

Kan man finansiere alt mellem himmel og jord gennem Leasing Fyn?

Leasing Fyn er stolte af at kunne tilbyde en bred ekspertise inden for leasingløsninger. Det betyder ikke, at man kan lease alt mellem himmel og jord hos os. Selvom vi er åbne, fleksible og ikke mindst nysgerrige omkring nye brancher og markeder, er det vigtigt for os at kunne udøve ekspertrådgivning til vores samarbejdspartnere.

Sætter høje krav til en leasingaftale

– Oplagte produkter/maskiner/enheder til leasing er noget, som kan identificeres. Der skal være et maskinnummer eller serienummer, så man til enhver tid kan pege på en maskine og sige, at det er Leasing Fyns. Det er et kriterie. Maskiner, biler, typer af udstyr som er en selvstændig enhed og kan fungere som en selvstændig enhed.

Sådan beskriver finansieringskonsulent i Leasing Fyn Jan Hartvig kravet til en leasingaftale. Gode relationer og ekspertrådgivning er vigtige værdier hos Leasing Fyn.

– Så når vi præsenteres for nye brancher, sætter vi os ind i lovgivningen og de risici, der kunne være forbundet med denne. Er risikoen for stor, takker vi nej tak fortæller Jan Hartvig.

Leasing Fyn indtog golfbanerne

Da Jan Hartvig startede i Leasing Fyn for ca. 15 år siden, var leasing af maskiner til golfbaner endnu et uberørt område.

– Jeg fik et opkald, da jeg lige var startet, fra en maskinleverandør, som spurgte, om han kunne få et leasingforslag på en græsklipper. Og jeg tænkte, at man skal jo starte et sted. Det var så en maskine til ½ mio. kr. Det kom bag på mig, at de kunne være så dyre. Det var den henvendelse, der fik mig til at sige, at den branche satser vi på.”

Det er en beslutning, som hverken Jan Hartvig eller resten af Leasing Fyn siden har fortrudt. Der er 190 golfbaner i Danmark, og Leasing Fyn har nu en markedsandel på ca. 50 procent inden for denne branche.

Læs meget mere om leasing af maskiner til golfbaner her

Det er blandt andet succeshistorier som den, der gør, at Leasing Fyn altid er åbne og fleksible omkring nye brancher.

Vi laver individuelle løsninger i stedet for tilbud, som passer ind i en firkantet kasse, tilføjer Jan Hartvig, der gerne går en ekstra mil for sine kunder og samarbejdspartnere for at opretholde de gode relationer og give den bedste service.

Biogas og grøn leasing

For nylig har Leasing Fyn åbnet op for et nyt marked, som er lige så grønt som golfbanerne og vores logo. Nemlig biogasanlæg.

Opstart af markedet for biogasanlæg

Vi fik de første henvendelser for 2-3 år siden, og der tænkte vi, om det nu var leasingegnet, for der skal man jo huske, at vi snakker om anlæg, der meget kan koste fra 2-25 mio. kr. eller mere, og det er specialanlæg fortæller kundechef Troels Østergaard.

Når vi i Leasing Fyn tilbyder leasingfinansiering til biogasanlæg, skyldes det dels, at vores erfaring er, at anlæggene med de nugældende offentlige tilskudsregler generelt kan opnå fornuftig driftsøkonomi, og dels at vi kan se, at biogasmarkedet, som er vækstet meget de senere år, nu har en størrelse, så der er et reelt købegrundlag for eventuelt nødlidende udstyr.

Vi er ikke mange leasingselskaber i Danmark, som beskæftiger sig med biogasanlæg, tilføjer Troels Østergaard til sin beskrivelse af opstarten med leasing af biogasanlæg.

Det kræver en lang og konstruktiv dialog, men det er lykkes os at lande det. Men når vi så har fundet et koncept for, hvordan sådan noget skal skrues sammen, så er nummer 2, 3 og 4 også nemmere.

En kombination af erfaring og mod på nye eventyr

Hos Leasing Fyn er vi meget stolte af vores brede ekspertise. Vi har rigtig mange års erfaring inden for mange af de brancher, vi beskæftiger os med. Derfor har vi altid mulighed for at skræddersy den bedst tænkelige løsning for vores kunder og samarbejdspartnere. Dog er vi altid åbne for nye brancher og markeder, som kan udvide og ikke mindst udfordre vores ekspertise.

Vi ønsker at danne gode relationer på baggrund af individuelle løsninger og god service.

Læs mere om hvad Leasing Fyn kan hjælpe med her 

Vil du høre mere?

Har du spørgsmål, eller er du interesseret i et konkret tilbud på leasing eller factoring? Så er vi klar til at hjælpe dig.

Kontakt os