Hvad er forhandlerleasing?

Hvis din virksomhed sælger produkter til andre erhvervsvirksomheder – f.eks. kopi- og printløsninger, IT-udstyr, storkøkkenudstyr, udstyr til autoværksteder, svejseanlæg, lifte, trailere, fejemaskiner eller andet udstyr med serienummer på – og du gerne vil have mulighed for at tilbyde dine kunder leasing, så kan en aftale om forhandlerleasing med os være en løsning.

Se her hvordan vi hjalp en kunde

Din kundes alternativ til kontant køb

Med en aftale om forhandlerleasing med Leasing Fyn, kan du tilbyde dine kunder leasing af dine produkter som alternativ til et kontant køb. Det giver dig mulighed for at forøge dit forretningsomfang og øge din indtjening uden kapitalbinding.

Når din kunde leaser, vil det i praksis sige, at I i fællesskab finder frem til det ønskede udstyr og aftaler en pris. Herefter kontakter du os. Vi indgår en leasingaftale med din kunde, når vi har kreditgodkendt kunden. Du leverer det aftalte udstyr til din kunde og modtager betaling fra os. På den måde undgår du at skulle yde kredit og risikere tab på debitorer. Samtidig bruger du færre ressourcer på debitoradministration.

Øg dit salg med forhandlerleasing

Et samarbejde med os om forhandlerleasing er et godt og sikkert supplement til dine øvrige salgsværktøjer og vil i kundens øjne forbedre dine services. Måske er det lige det, der skal til, for at kunden siger “ja tak” til at handle med dig? Du får med andre ord mulighed for at bruge finansiering som en konkurrenceparameter og øge dit salg.

Vi klæder dig på

Vi stiller gerne vores viden om finansiering til din rådighed. Vi forsyner dig med information og salgsværktøjer og uddanner gerne dine sælgere, så de har den viden, de har brug for om leasingfinansiering. Vi ved, at jo bedre I er klædt på, jo mere forretning er der til jer og til os.

Vil du i gang med at øge dit salg?

Kontakt os hvis du er interesseret i at vide mere om, hvordan du kan øge dit salg med forhandlerleasing – du finder en finansieringskonsulent her.

Minimumsgrænsen for finansiering er normalt 50.000 kr.

Interesseret i at læse mere om Leasing Fyn?

Hvis du er interesseret i at læse mere om, hvad vi er for en virksomhed – og måske om hvor vigtige personlige relationer er for os – så kan du klikke her.

Kontakt os

Vil du vide mere eller har du brug for hjælp til leasing?

Vil du høre mere?

Har du spørgsmål, eller er du interesseret i et konkret tilbud på leasing eller factoring? Så er vi klar til at hjælpe dig.

Kontakt os