Gå til hovedindhold
Upload
Login til Forhandlerleasing

Forfatter: Anne

Stærkt samarbejde giver resultater hos I/S Fauerbirk

Når samarbejdet mellem kunde, bank og leasingselskab fungerer, skaber det værdi. Det er samarbejdet med I/S Fauerbirk et godt eksempel på.

I/S Fauerbirk er en moderne planteavlsbedrift med base i Skævinge, Nordsjælland. Her driver far og søn, Bent og René, 1.800 hektar landbrug sammen med 14 ansatte. De er kunder hos SJF Bank, hvor Stig Warming er deres rådgiver – og gennem Stig er Leasing Fyn blevet en aktiv sparringspartner, når det gælder finansiering af virksomhedens investeringer.

I dag har I/S Fauerbirk leasingaftaler for et tocifret millionbeløb hos Leasing Fyn, fordelt på en række forskellige maskiner og udstyr – og mere er på vej. Senest er der landet en aftale om finansiering af to nye Claas mejetærskere.

“Det er en fornøjelse at være med på rejsen hos en ambitiøs landbrugsvirksomhed som I/S Fauerbirk. Samarbejdet med Stig gør, at vi sammen kan tilbyde en stærk og koordineret løsning,” siger Anders Holm Jeppesen, kundechef hos Leasing Fyn.

Vi er stolte af at bidrage til væksten i dansk landbrug – og glade for det tætte og tillidsfulde samarbejde med både kunde og bank.

Nyt kapitel i Leasing Fyn: Vi styrker holdet

Hos Leasing Fyn er vi i fuld gang med at realisere vores ambitiøse vækststrategi – og det kræver både nye kompetencer og stærke kræfter i nøglefunktioner. Derfor har vi den store fornøjelse at byde velkommen til flere dygtige kolleger her i juni – både nye ansigter og velkendte profiler i nye roller.

Keld Bech Møller er tiltrådt som markedschef for Landbrug, Entreprenør og Grøn Energi. Keld bringer mange års erfaring med sig fra bl.a. Danske Bank, Sydbank og landbrugsrådgivningen. Han får en central rolle i arbejdet med at styrke vores position i sektorer med stort potentiale.

Jeanette W. Wolfsberg er ny leder for kundesupport – et naturligt skridt for en kollega, der gennem mange år har bidraget med stort engagement og en dyb forståelse for både vores kunder og vores forretning.

Mette Petersen er startet som kundesupporter. Hun har solid erfaring med leasing fra både Dansk Erhvervs Finansiering og Carta Autofinans, og vi glæder os over at få hendes energi og faglighed med ombord.

Mathias Christensen er ny kreditkonsulent. Han kommer fra en stilling som erhvervsrådgiver i Rise Sparekasse og bliver en vigtig styrkelse af vores kreditteam og samarbejdet med ejerbankerne.

Dette handler ikke om udskiftning – men om udvikling. Vi tilpasser os en virkelighed med høj aktivitet, nye behov og store ambitioner. Det kræver et stærkt og dedikeret team.

Velkommen til jer alle – vi ser frem til rejsen sammen.

Visionær vækst med Leasing Fyn som sparringspartner

Nogle samarbejder starter med en plan. Andre med en tilfældighed.
Sådan var det, da Michael Mølgaard – iværksætter og landmand med visioner inden for grøn energi – tilfældigt kom i snak med vores kundechef Troels Østergaard under et kursus.

Michael driver 900 hektar jord på Sjælland og har i flere år arbejdet målrettet på at udvikle sin forretning med både vindmølledrift, batterilagring og solcelleprojekter. Tidligere ejede han også et biogasanlæg, og netop dét blev omdrejningspunktet for det første møde med Leasing Fyn.

På kurset stillede Michael et enkelt spørgsmål:
“Kan Leasing Fyn finansiere et opgraderingsanlæg til mit biogasanlæg?”

Svaret blev handling. Allerede dagen efter – en lørdag – satte Troels sig i bilen og kørte over til Michael for at tage et personligt møde, hvor mulighederne kunne vendes i øjenhøjde.

Dét blev starten på et samarbejde, som i dag omfatter flere leasingløsninger og planer for fremtiden – blandt andet investeringer i nye solcelleprojekter.

Mere end finansiering

Når vi spørger Michael, hvorfor han valgte Leasing Fyn, fremhæver han især tre ting:

  • Vores evne til hurtigt at sætte os ind i hans behov.
  • Vores vilje til at se muligheder i alternative energiløsninger.
  • Vores nysgerrighed og lyst til at lære om nye forretningsområder.

For Michael var det vigtigt at finde en finansiel partner, som ikke blot så en leasingaftale, men forstod visionen bag hans investeringer – og turde gå med ind i et område, der kræver både indsigt og fleksibilitet.

En case, der opsummerer vores tilgang

Samarbejdet med Michael Mølgaard er et godt eksempel på den måde, vi arbejder på i Leasing Fyn:

Vi tror på, at værdifulde relationer opstår, når vi dykker ned i vores kunders forretning – og sammen finder de utraditionelle muligheder.

For os handler leasing ikke kun om tal og kontrakter.
Det handler om at forstå din forretning, dine mål og dine kunder.
Derfor kan du – ligesom Michael – forvente:

  • At vi er nysgerrige og proaktive.
  • At vi tør sige ja til det komplekse.
  • Og at vi løbende specialiserer os i at finansiere vedvarende og alternativ energi.

Har du også store planer?

Uanset om du arbejder med grøn energi, landbrug, teknologi eller noget helt fjerde, er vi klar til at være din finansielle sparringspartner.

Kontakt os – og lad os sammen finde vejen til vækst.

Vi styrker samarbejdet – til gavn for dig

Hos Leasing Fyn Forhandlerleasing arbejder vi hver dag for at gøre det nemt og attraktivt for virksomheder at lease gennem vores stærke netværk af forhandlere. For at styrke samarbejdet yderligere har vi udvidet og justeret teamet – med fokus på endnu bedre rådgivning og løsninger.

Ny markedschef pr. 1. marts 2025
Lars Klink Andersen er forfremmet til Markedschef og har nu det overordnede ansvar for vores forhandlerleasing-aktiviteter. Lars har mere end 20 års erfaring i Leasing Fyn og et indgående kendskab til markedet, hvilket gør ham til en stærk sparringspartner for både forhandlere og erhvervskunder.

Ny kundechef i teamet
Vi byder også velkommen til Alexander Ørskov, som startede som Kundechef den 1. april 2025. Alexander kommer med 4,5 års erfaring fra leasingbranchen og står klar til at hjælpe dig med at finde den rigtige finansieringsløsning.

Ny rolle med fokus på udvikling
Niels Henrik Olsen har fået ny titel som Udviklingschef. I sin nye rolle vil han arbejde målrettet med at udvikle vores løsninger og produkter, så vi fortsat kan tilbyde værdiskabende leasingmuligheder for både forhandlere og virksomheder.

Et stærkt team klar til at hjælpe dig
Vi er stolte af vores forhandlerleasing-team, du kan se hele holdet her 👉 https://leasingfyn.dk/kontakt/

Vi ser frem til at styrke samarbejdet og hjælpe endnu flere virksomheder med fleksible og værdiskabende leasingløsninger.

Frihed, finansiering og fleksibilitet samlet ét sted!

Når din virksomhed har brug for leasing eller finansiering, hvorfor så nøjes med én fordel, når du kan få det hele?

Hos Leasing Fyn samarbejder vi tæt med vores tre ejerpengeinstitutter – Sparekassen Sjælland-Fyn, Middelfart Sparekasse og Fynske Bank. Det betyder, at vi kender hinanden indgående og kan tilbyde dig en samlet løsning, hvor leasing og finansiering går hånd i hånd.

Dine fordele ved at samle leasing og finansiering ét sted:

Bedre overblik
Alt er samlet ét sted, så du slipper for at koordinere mellem flere parter.

Mere fleksibilitet
Hurtigere beslutninger og skræddersyede løsninger, fordi vi forstår både dine leasing- og finansieringsbehov.

Effektiv rådgivning
Eksperter fra både Leasing Fyn og pengeinstituttet samarbejder for at finde den bedste løsning til din virksomhed.

Uanset om du har brug for leasing af firmabiler, maskiner eller andet udstyr, kan vi hjælpe dig med en løsning, der passer til din forretning.

Én kontaktperson – hele vejen

Hos os får du én fast kontaktperson, der kender din virksomhed og dine behov. Det gør processen enklere og sikrer, at du altid får den bedste rådgivning.

📞 Lad os tage en uforpligtende snak – ring 62612020 vi er klar til at hjælpe dig videre!