Finansieringskonsulent
Landbrug og entreprenør
Nordjylland
Mobil 41 72 45 23
Leasing af landbrugsmaskiner er en mulighed, når du skal finansiere dit nye landbrugsudstyr. Vi ved, at landbrugsmaskiner er dyre – både i anskaffelse og vedligeholdelse, og det at drive et moderne landbrug i dag kræver store investeringer. Derfor er det af afgørende betydning for driften, hvordan du vælger at finansiere dine investeringer. Her er leasing et godt alternativ til køb.
Alle typer af landbrugsmaskiner – nyt og brugt – uanset om det gælder leasing af traktor, en eller flere traktorer, mejetærskere, gyllevogne, gødningsspredere, finsnittere, kartoffeloptagere, hegnsklippere, transportvogne, opsamlevogne – kan leasingfinansieres hos os, når bare investeringen er på mindst 50.000 kr.
At lease betyder reelt at leje og er dermed et fornuftigt alternativ til at købe, hvis du vil undgå at binde penge i investeringen.
En leasingaftale med Leasing Fyn betyder, at du langtidslejer det udstyr/driftsmiddel, der er tale om. Det er altså Leasing Fyn der ejer udstyret/driftsmidlet, men du erhverver dig brugsretten til det i hele leasingperioden.
Du kan frit vælge leverandør, og prisen for udstyret/driftsmidlet aftaler du selv med leverandøren. Med en aftale på plads med din leverandør indgår du efterfølgende en leasingaftale med Leasing Fyn.
Når udstyret er leveret og godkendt af dig, betaler vi leverandøren. Vi lægger så at sige pengene ud for dig. Herefter træder leasingaftalen i kraft, og du betaler hver måned, hvert kvartal eller på de tidspunkter af året, hvor det likviditetsmæssigt passer dig bedst, en leasingydelse til Leasing Fyn som betaling for brugsretten til udstyret.
Ud over maskiner til din maskinpark har du også mulighed for at lease til mange andre formål: eksempelvis biler til transport – lastbiler, varebiler og personbiler – samt diverse former for IT-udstyr for bare at nævne nogle af mulighederne.
Hos Leasing Fyn hjælper vi dig med at sammensætte den finansieringsløsning, der er bedst for dig. Vi giver dig kvalificeret rådgivning og tilbyder finansieringsløsninger, der er tilpasset både dit behov og udstyrets levetid og holdbarhed.
Kontakt os meget gerne med en konkret forespørgsel, hvis du står foran en større investering og overvejer leasing af dine maskiner til landbrug. Vi er altid åbne for en snak om dine muligheder. Ring 62 61 20 20 og tal med en af vores specialister i leasing til landbrugsbranchen.
Du kan læse mere om, hvad vi står for som virksomhed – f.eks. vores værdier og holdninger til det gode samarbejde – følg linket her.
Vil du vide mere eller har du brug for hjælp til leasing?