Er jeres bilpark klar til de nye skærpede miljøkrav her den 1. juli?

Folketinget har skærpet miljøkravene, der gælder fra den 1. juli 2020 i miljøzonerne i København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense. Det betyder, at ældre varebiler, lastbiler og busser ikke har adgang til miljøzonerne fra 1. juli 2020 – med mindre, at de har monteret et partikelfilter.

I skal derfor være opmærksomme på, at det er jeres ansvar, at køretøjerne opfylder de nye krav. Vi har sat reglerne for kørsel i miljøzonerne ind under vores tekst her.

På Miljøzoners hjemmeside www.miljoezoner.dk kan I se, hvordan jeres køretøj er registreret. Og hvis I mener, at der er fejl i Køretøjsregisterets oplysninger, så skal I kontakte Motorstyrelsen – se www.motorst.dk/.

 

I er selvfølgelig velkomne til at kontakte os

Hvis I har brug for sparring i forhold til overvejelser om udskiftning af en eller flere biler, eller I har andre investeringsbehov, som I gerne vil have hjælp til, så står vi gerne til rådighed.

 

Fra Miljøzoners hjemmeside:

Regler for kørsel med varebiler i miljøzonerne er delt op i 3 trin

For dieseldrevne varebiler, der vejer op til 3,5 tons, gælder følgende trinvise regler i

miljøzonerne.

Trin 1: Fra 1. juli 2020:

Varebiler skal være registreret den 1. januar 2007 eller senere for at have adgang

til miljøzonerne.

Trin 2: Fra 1. juli 2022:

Varebiler skal være registreret den 1. januar 2012 eller senere for at have adgang

til miljøzonerne.

Trin 3: Fra 1. juli 2025:

Varebiler skal være registreret den 1. september 2016 eller senere for at have

adgang til miljøzonerne.

Reglerne for kørsel med lastbiler og busser i miljøzonerne er delt op i 2 trin

For dieseldrevne busser og lastbiler på 3,5 tons eller derover, gælder

følgende trinvise regler for kørsel i miljøzonerne:

Trin 1: Fra 1. juli 2020

Busser og lastbiler skal være registreret den 1. oktober 2009 eller senere for at have adgang til miljøzonerne.

OBS: Ny lov om digital håndhævelse af miljøzoner, som forventes færdigbehandlet i Folketinget i starten af juni 2020, foreslår at undtage Euro 5- og EEV-tunge køretøjer fra dette.

Trin 2: Fra 1. juli 2022

Busser og lastbiler skal være registreret den 1. januar 2014 eller senere for at have adgang til miljøzonerne.

OBS: Ny lov om digital håndhævelse af miljøzoner, som forventes færdigbehandlet i Folketinget i starten af juni 2020, foreslår fremrykning af dette trin til 1. januar 2022, og ændring af registreringskravet til 1. januar 2015.

 

Generelt

  • Hvis du skal have adgang til miljøzonerne efter 1. juli 2020, kan du eftermontere et partikelfilter på dit køretøj. Du kan læse om præcis, hvordan dette gøres på miljoezoner.dk.
  • Som under de nuværende miljøzoneregler, vil det fortsat være muligt i særlige tilfælde at få dispensation fra reglerne. Du kan læse mere på miljoezoner.dk.
  • Den 1. juli 2020 forventes der indført digital kontrol af miljøzonerne baseret på automatisk aflæsning af nummerplader. Først fra 1. oktober 2020 vil der blive udstedt bøder baseret på den digitale kontrol. I perioden 1. juli til 1. oktober vil der blot blive givet en advarsel. Politiet kan dog, som i dag, føre kontrol med om miljøzonereglerne overholdes.
  • Husk også at gøre relevante brugere opmærksomme på de nye skærpede regler.
  • Hvis du har spørgsmål om miljøzonerne, kan du finde mere information på miljoezoner.dk. Du er også velkommen til at kontakte Miljøzoners kundeservice på e-mail info@miljoezoner.dk eller telefon 70 80 92 82.

 

Interesseret i at se vores aktuelle tilbud på leasing af varebiler og personbiler? – så klik her.

 

 

Vil du høre mere?

Har du spørgsmål, eller er du interesseret i et konkret tilbud på leasing eller factoring? Så er vi klar til at hjælpe dig.

Kontakt os